Evangelieteksten

Jesus sagde: »Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«
Matthæusevangeliet 25,14-30

Prædiken

I dagens evangelium hører vi om talenter. Her talenter i form af en møntform. Men vi skal ikke glemme, at vores forståelse af ordet talent, som en form for særlig evne, vores forståelse af talent bygger i realiteten på netop den bibelske møntenhed Talent, og især af dagens lignelse. Nu hører vi om henholdsvis 5, 2 og 1 talent, og det lyder jo ikke af ret meget. Men en talent på Jesu tid svarede til ca. 50 kg guld. Så ser det jo noget anderledes ud, ikke sandt. Eller en talent svarede til 6000 denarer, hvor en denar var en dagsløn. Oversætter vi det til dagens mønt, så er en dagløn jo sådan om omegnen af 1000 kr. Så en talent svarer til 6 millioner kroner. Så det er ikke småpenge, der er tale om.

Nu er Jesu historie en lignelse. Den skal fortælle i billeder om Gud. Gud er den, der deler talenter ud, og her kan vi jo sådan set godt bruge vores forståelse af ordet talent. Og Gud er særdeles rundhåndet. Han giver sine skabninger en rigdom af talenter. Langt mere end vi kan bruge op. Så langt så godt. Problemstillingen, som historien berører, er det faktum, at vi ikke allesammen får helt den samme mængde talenter. Som de tre tjenere, hvor den første får hele fem gange så meget som den sidste. Og det kender vi jo så stærkt fra os selv. Der er noget, vi synes, vi er rimeligt gode til, men vi ved også om noget, vi ikke er så gode til. Louise oppe ved orglet har et langt større musikalsk talent, end jeg har. Sådan er det. Måske er der noget andet, jeg er bedre til end Louise, men der er forskel på talent. Sådan er det. Det ville vel egentlig også være kedeligt, hvis vi allesammen var lige præcis lige gode til alting. Tænk at se på en fodboldkamp, hvor kampen altid endte uafgjort. Eller et 100 m. løb, hvor alle nåede målstregen på samme splitsekund. Det duer selvfølgelig ikke. Verden ville være trist og kedelig forudsigelig, hvis vi netop ikke besad den forskellighed og mangfoldighed, som Gud har skabt os med.

Spørgsmålet er så – som også lignelsen berører – spørgsmålet er, hvordan vi reagerer overfor, at talenterne er ulige fordelt. Ja, tjener nummer to accepterer uligheden og gør det, han skal uden smålig skelen til, at den første har fået 2½ gange så meget som ham selv. Men den tredje, han der kun får en, han bliver sur og forbitret. Graver det ene talent ned, og det er altså stadig ikke småpenge eller småtalenter vi taler om, som han får betroet. Men han graver det ene talent ned, og tænker ved sig selv: ”Når min herre er så uretfærdig, så gider jeg da ikke gøre noget med hans talent. Det kan hvile så godt under mulde, og når han kommer hjem, kan han så få sin talent i nakken igen – med renter i form af lidt jordslåethed. Så han kan lære det, kan han. Hvis han ikke tror mere på mig, så vil jeg heller ikke gøre noget for ham.”

Da herren i lignelsen kommer hjem skælder han ud på den sure og fornærmede tjener. Han har fået sine talenter for at bruge den, ikke for at grave dem ned. Et menneskes talent, stort eller lille, er givet for at blive brugt. For et talent bliver altid større og mangfoldigere af at blive brugt. Udfolder man ikke sit talent bliver det blot mindre. Det er lignelsens pointe. Vi er allesammen givet et righoldigt talent. Nogle ganske vist mere end andre på nogle særskilte områder. Men vi har allesammen noget, vi kan være stolte af, noget som vi kan gøre en forskel med i forhold til vore omgivelser, hvis vi altså bruger af vores talent. Ja, selv en lille fyr som Sigvald har allerede et kæmpestort talent: han kan sende sine forældre et skævt lille smil, som redder deres dag og får dem til at glemme al hverdagens travlhed og krav. Og hvilke andre talenter han besidder, det vil blive udfoldet, som han vokser op. Vi har allesammen masser af talent, skabt og givet os af Gud. Men det skal bruges, det skal udfoldes.

Apropos vores forståelse af ordet talent. Det er i tv blevet utroligt populært med talentkonkurrencer. Og der er mange seere, der følger dem trofast. På TV2 er det Voice, Danmarks største stemme, som de kalder det, og på DR1 er det talentkonkurrencen over dem alle: X-faktor, som jo er en international idé med lignende programmer over hele verden. I følge den seneste seermåling var der knap 1,5 millioner seere til x-faktor. Kun em-i herrehåndbold havde flere seere. Jo, talentkonkurrencer er populære. Nu kan man jo mene, hvad man vil om x-faktor og voice og dagens mand, og hvad de hedder allesammen. Men spørgsmålet er dog alligevel om alle de her talentshows ikke medfører et lidt forkert syn på talent. Er talent alene det at komme på tv, spejle sig i få minutters berømmelse, og så er det egentlig lige gyldigt, om man kan synge eller ej? Det gælder om at vinde, vinde den endelige sejr og blive verdensberømt for en tid og sole sig i blitzlys. At man så lynhurtig bliver glemt igen, det har mindre betydning. Man var med, hvor der var fuld fokus, – man var på, -på på tv og det i den bedste sendetid.

Er talent alene det at komme på tv, spejle sig i få minutters berømmelse, og så er det egentlig lige gyldigt, om man kan synge eller ej? Det gælder om at vinde, vinde den endelige sejr og blive verdensberømt for en tid og sole sig i blitzlys. At man så lynhurtig bliver glemt igen, det har mindre betydning

Men hvor mange af de tidligere deltagere og vindere kan man huske, når en ny omgang skydes i gang? Man kan vel huske ligeså mange vindere, som man kan huske dem, man frydede sig over, at de stillede op og sang uden en tone i livet og blev smidt ud med fynd og klem. Hvad er det for en dyrkelse af talent, som disse udsendelser og deres facon er et udtryk for? Er det på den måde vi skal opdrage hinanden til at udvikle vores talent? Nej, vel. Det er jo kun underholdning, indvendes der. Ja, der er rigtigt. Men tv har en enorm indflydelse i dag. Og det er da bemærkelsesværdigt, at en mobiltelefonsælger med et noget kikset udseende vinder en x-faktor konkurrence i England og udsender en cd med opera-musik og sælger flere, langt flere cd’er end nogle af de allerdygtigste, højtuddannede opera-sangere nogen-sinde kan drømme om. Og forresten: hvor er han blevet af nu?? Hvor blev hans x-faktor-talent af?

X-faktor talent handler om amatøren, der stiller sig op og synger på tv. Musikken og hele teknikken støtter op og får det hele til at lyde som en million. Men er talent noget man bare skal stille sig an med? Er talent noget man kan tale op? Lever talent kun, når det eksponeres på tv?

I følge fremmedordbogen er talent ’et udpræget anlæg i en bestemt, især kunstnerisk retning’. Og talent i den forståelse er klart noget, vi er givet, -eller som nogle er givet. Men i Jesu lignelses forståelse af talent, da er det jo noget der skal arbejdes med. Talenterne give os, men der skal arbejdes med det, -det skal udfoldes, det skal trænes. Selv det allerstørste talent skal arbejde med sin evne. At et barn fx har et særligt talent kan vise sig ved en tilfældighed. Et barn viser interesse for at spille på klaver, og et øvet øre hører hurtigt, at der er et udpræget medfødt talent bagved interessen. Men det betyder jo ikke, at det talentfulde barn ikke skal øve sig i at spille på klaver. Et stort medfødt talent er en gave, men det er også en opgave, og det er hårdt arbejde at få udfoldet talentet. På samme måde må det vel også være med et sangtalent. Nogle har bare et større talent end andre, og det kan meget vel være svært at bedømme, fordi der er så mange genrer indenfor det at synge. Men også her må det dog være det samme: et talent skal der arbejdes med, der skal trænes, man bør modtage undervisning, hvis det skal bære. Et sangtalent er vel ikke kun et spørgsmål om at synge højt og skingert i en højteknologisk mikrofon og sangeranlæg og så tro på, at hele verden falder pladask på maven for ens store evner.

Nu er talent jo af så mange slags. Og der er jo også mange andre talenter end de kunstneriske. Jeg kunne godt drømme om, at tv engang ville lave en anderledes talentkonkurrence. En talentkonkurrence, der handlede om talent i form af evnen til at gøre en forskel for andre mennesker. Evnen til at skaffe frivillige til socialt arbejde. Evnen til at rejse penge til at hjælpe andre. Altså evnen til at gøre gode gerninger. At gøre en forskel ikke for sig selv, men for andre. Tænk, hvad det kunne komme til at betyde.

Der tales meget om frivillighed. Hvor vigtigt det er. Også især i en tid, hvor finanserne ikke er til, at stat og kommuner kan sørge for fuld velfærd for alle svage borgere. Vi burde derfor tale om talent til næstekærlighed. Det ville da være meget, meget mere betydningsfuldt, end om det bliver den eller den, der vinder et stort pengebeløb og en ligegyldig pladekontrakt, som ingen interesserer sig for, for til den tid er der begyndt en ny talentkonkurrence.

Og der er den store, store fordel hvis vi begyndte at tale om talent til næstekærlighed, at her kan alle være med. Vi kan allesammen gøre en forskel for andre mennesker. Og det er trods alt det, der er det absolut vigtigste i tilværelsen. At vi har betydning, ikke for os selv, men betydning for andre. At vi får kærlighed ved at give kærlighed, at kærlighed som talent altid bliver større ved at blive delt ud af.

Det vil klart være sådan, at i en talentkonkurrence om næstekærlighed på tv, -hvor den der står tilbage har gjort den største forskel for de fleste. I en sådan tænkt talentkonkurrence vil der også være forskel på talent. Der er nogle, der er bedre til at organisere, nogle er klart mere udadvendte, nogle er bedre til at få det til at lykkes. Men lige gyldigt at der dog altid vil være forskel på talent indenfor alle felter, så er vi dog allesammen givet så rigeligt med talent til kærlighed og omsorg for andre. Det er vi givet i fødselsgave. Det er givet os i skabelsen så at sige. Gud har skabt os af kærlighed til kærlighed. Og Gud har givet os så rigeligt med talenter til kærlighed, så vi så rigt kan gøre en forskel i vores omgivelser, hvis vi bruger af vores evne, hvis vi ikke graver vores talent ned, men bruger af den, gør den virksom.

Lad os vende vores blik ud af, og takke for vores mange talenter og så huske, at det vigtigste talent at bruge af, det er talentet til at vise kærlighed. Lad os gøre det gode, få mere kærlighed ved at dele vores kærlighed, og så hører Guds glade stemme: ”Godt du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget.”

Amen.

Andre prædikener:

Tags: Gud, livet

This entry was posted on 6. februar 2012 at 13:17 and is filed under Seksagesima. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.