Mads Davidsen er sognepræst i Egense og Øster Skerninge Pastorat.

Krise!

19. januar 2012
Af

Evangelietekst

Krise! Ordet er på alles læber. År 2012 ventes at blive året, hvor finanskrisen bider sig fast og danskerne for alvor kommer til at mærke krisen

Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«

Luk 17,5-10

Prædiken

Krise! Ordet er på alles læber. År 2012 ventes at blive året, hvor finanskrisen bider sig fast og danskerne for alvor kommer til at mærke krisen. Finanskrise handler ikke alene om penge og arbejdspladser, det handler også om identitet og forandring. Derfor mærkes krisen også i kirken. Både gennem udmeldelser, men også i alle os som frygter at blive ramt – børn der frygter at forældre går fra hinanden, voksne der frygter at miste arbejde, for slet ikke at tale om de som allerede er ramt på tragisk vis.

Vi forstår altså i udgangspunktet godt de disciple som spurgte Jesus og sagde: Herre Giv os en større tro. De bad af hjertet, fordi de gerne ville besidde den tro, som gav dem indre styrke, som gjorde at de kunne holde ud og holde fast selv i den mørkeste tid.

Og hvad svarer Kristus så det kriseramte menneske, det menneske, som har bevæget sig til gudstjeneste i dag for at finde trøst og støtte, det menneske som ydmygt beder: Herre giv mig en større tro? Jo, han svarer: Havde du blot en tro som et sennepsfrø, så kunne du sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde.

Der skal altså ikke så meget tro til. Du skal ikke tro at dit liv bliver lettere af at have meget tro frem for lidt tro. Troen kan ikke gradbøjes. Der er med andre ord ikke meget hjælp at hente hos evangelisten Lukas i dag, når det gælder om at få en større tro. Troen er som Paulus skriver: fast tillid til det der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.

Kristendommen og kirken har oplevet krisetider før. Ja, faktisk så blev vores gudstjeneste til under en af de værste kriser i kristendommens historie, dengang de første kristne menigheder levede under kristenforfølgelserne i Rom. De bad ikke om mere tro, de levede i tillid til, at troen nok skulle frelse dem, de levede i fuld overbevisning om alt det de ikke kunne se. Og det gjorde de fordi gudstjenesten, fordi dåben og nadveren gav dem styrke, det gav dem identitet som kristne.

Gudstjeneste har altså masser at byde på, også til mennesker i krise. Alt sammen handler det om, hvordan vi tænker en gudstjeneste, og hvilke betydninger vi får øje på i gudstjenestens mange ritualer og symboler.

Når nogen altså i en krisetid spørger: Giv os en større tro, så er svaret her under gudstjenesten i dag – det behøves ikke. Du har allerede en identitet som kristen, du er allerede blevet mødt af Guds historie. Din tro rummer ligeså meget potentiale som et sennepsfrø, du skal blot lære at forstå hvordan troens frø spirer og vokser.

Og gudstjenesten er stedet hvor din tro vokser sig stor. Lag for lag gennem der sig historier og betydninger fra gode tider og fra krisetider. Højdepunktet for de første kristne var nadveren. Det var selve brændpunktet, stedet hvor de mærkede forandringen finde sted gennem mødet med Gud. Fra at være kriseramte, ængstelige fik de pludselig en ny identitet som kristne. Det skete helt konkret fordi nadveren var stedet hvor alle forskel blev ophævet, her knælede både slave og fri på rig og fattig. Nadveren var stedet, hvor frygt, forfølgelse, død og ødelæggelse blev dementeret af levende menneskekroppe, som sammen knælede fordi deres tro gav dem styrke og vished for at døden og frygten allerede var tilbagelagt og overvundet i mødet med Kristus.

Det kan måske være vanskeligt på samme måde at opleve nadveren som et brændpunkt i den danske gudstjeneste. Mon ikke langt de fleste danskere alene betragter nadveren, som et mindemåltid, som mindet om den sidste dag i Jesu liv.

Men når vi i dag med Jesu disciple spørger: Herre giv os en større tro? så er svaret, at troen er dette at leve i tillid til det der håbes på og i overbevisning om det vi ikke kan se. Det var jo netop det som de første kristne menigheder oplevede ved Herrens bord. De troede virkelig at opstandelsen havde fundet sted, at de ved nadverbordet var lige i brændpunktet, at gudstjenestens nadver var stedet hvor Kristus og deres egen historie mødtes.

Måske skulle vi i denne krisetid forsøge at overtage denne bevidsthed. Måske skulle vi forsøge at leve i troen på at Kristus er opstanden, at vi har lagt døden bag os. Og måske skulle vi knæle i mødet med den levende Gud, i fuld tillid til at også vi kan opleve forvandlingen fra frygt, død og ødelæggelse til tro, tillid og glæde midt i denne krisetid.

Herre giv os en større tro! Nej, for I har allerede en tro som kan flytte bjerge. Jeres tro fejler ingenting. Se blot hvordan din tro allerede har givet dig en ny identitet, som kristen. Troen peger på hvordan du allerede har overvundet de ting du frygter, overvundet din død, fordi din historie bliver en del af Guds historie når du knæler i brændpunktet mellem Gud og menneske ved nadverens bord.

Så lever du med Kristus. Det er dit håb og din tro, det er dit liv – så grib det dog og forsøg at leve livet med din nye identitet som kristen. Og skulle du få lyst til igen at spørge: Herre giv mig en større tro, så husk på at troen ikke nødvendigvis gør det nemmere at leve, men at troen giver dig noget at leve for. Så bliver det nemmere at se krisen og modstand i øjnene, nemmere at kæmpe for at leve fremadvent i glæde og håb. I den kamp skal vi alle være tro – lige til det sidste!

Amen

Kunne du lide prædikenen? Del den med dine venner.

Andre prædikener:

Døren til Gud står åben
Med sin indsats har Jesus åbnet en dør ind til selveste Gud, vor Far og skaber. Vi var kommet på afstand af Ham, blevet skilt ad, men nu har Jesus åb...
Kærlighed uden grænser
“Hvad er det største bud i loven?”, -spørger de Jesus. Hvad er det vigtigste? Hvad mener Jesus Kristus, Guds søn er det vigtigste bud? Svaret er, som ...
Vær stolt af at være del af kirken
I dag stilles der skarpt på frihedens afgrund – på misundelse, fristelse og magtmisbrug. Det er med andre ord tid til at se nærmere på den menneske...
Livsbekræftende tro
ådan svarede Jesus. Han pegede på livstegnene. Han trodsede virkeligheden snævre begrænsninger. Han trodsede den såkaldte normalitet. Han trodsede de ...

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *