Evangelieteksten
Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
Matthæusevangeliet 6,5-13
Prædiken
Der er ingen forskel på i går og i dag. Det ene år ligner det andet. Og dog er årsskiftet med til at give os en vis orden på vores tid. Det er en markør, der får os til at standse op, tænke, se tilbage og frem, afslutte og begynde, så det hele ikke bare flyder.
Bønnen er noget af det mest naturlige netop en nytårsdag. Hvem kan lade være med at sige tak for året, bede om tilgivelse og hjælp, spændt ud som vi er mellem håb og frygt, spænding og bekymring? Jesus peger på vigtige pointer i forbindelse med at bede.
Først: Når vi beder, skal vi henvende os direkte til Gud og ikke imponere mennesker. Pointen er ikke, at vi ikke må bede offentligt. Det gjorde Jesus selv, det gør vi også ved en gudstjeneste, tag blot i kirkebønnen. Det gør vi i uge 2 i Evangelisk Alliances Bedeuge. Det er der også nogle, der gør nede på Clemensbro en gang imellem, hvor de tilbyder at bede for mennesker og det får de ofte lov til, men: vi skal ikke gøre det for at gøre os til over for mennesker, nej motivet skal alene være at nå Gud. Set i det lys er det, vi hver især skal finde vort ’kammer’, hvor vi kan være Gud nær, det kan bogstaveligt talt være i et rum derhjemme, eller indeni dig selv, på en bænk, ved et stoppested, på en gåtur, under dynen, bliv selv ved …
Og så Jesus siger, at beder vi til Gud, lønner Han os. Vi får altså noget ud af det, det giver noget. Hvad f.eks.? Det at være hos Gud, fred, velsignelse, et konkret bønnesvar indimellem eller senere eller også giver Han os noget andet og så alt det gode, Han giver, men som vi ikke opdager
En anden side: Vi må have lov til at trænge ind på Gud og udøse vort hjerte for Ham. Jesus bad ofte længe og intenst, Luther bad tre timer hver morgen, og Paulus opfordrer os til altid at bede, altså have linjen klar til Gud, når som helst og hvor som helst. Vi behøver altså ikke at bede så lidt og kort som muligt. Men når det er sagt gælder også det, Jesus særligt understreger her: vi skal ikke plapre løs og finde vendinger og mantraer i den tåbelige tro, at vi kan udmatte Ham og vinde over Ham. Nej, Han ved om os og kender os og de ting, som er vigtige og nødvendige for os, allerede inden vi beder.
Men hvorfor skal vi så bede? For vores egen skyld. Og fordi sådan virker Han ind på os. Vi skal ikke præstere noget i bønnen, vi får lov til at lægge vores sag frem for Ham, der sker noget, også med os selv.
Og så giver Han os en formuleret bøn, som vi må have lov til at bruge. Ikke for at vi nøjagtigt skal bruge lige de ord. Vi har Fadervor i to udgaver, den vi kender og en lidt anden hos Lukas. Fadervor er mere som en model eller en struktur med et særligt indhold for vores bøn og livet end en nøjagtig formular.
Fadervor er en fælleskabsbøn. Vi siger vor Far. Vi hører hjemme i et fællesskab af alle dem, der beder Fadervor. Vi oplever Fadervor som en personlig bøn og vi beder den nok mest hver for sig, men tænk på, at vi også da beder den forbundet med andre, fordi vi siger vor Far og ’os’.
Dernæst: Vi må have lov til at sige far til Gud. Den ophøjede, himmelske Gud er vores gode, kærlige far, vi må bede til i en tryg og god atmosfære. Det er præcis det, ’far’ betyder her. Han er den magtfulde og indflydelsesrige og den, der er hos den knuste, den i ånden bøjede.
Når vi beder til vor Far, er der en meningsgivende rækkefølge og noget vi skal begynde med, nemlig Hans forhold. Ikke at vi ikke i nød må komme direkte med det, der presser på, vi er jo Hans børn. Men normalt skal vi altid begynde med Guds ting. Gud først. Hans navn, person, væsen. Hans rige, verden. Hans vilje.
Det er først og fremmest bønnen om at Kristus må komme igen og skabe en ny verden ved sin genkomst. Tænk om det sker i år?! Det kan sagtens ske! Indtil da er det bønnen om at Guds rige må vokse til flere og flere, så de må gå ind i det og at det må vokse inden i os og mellem os. Jo mere det sker, kan vi være med til at fremskynde Jesu dags komme.
Så først kommer ’vore’ anliggender: Giv os i dag vort daglige brød: de daglige fornødenheder, mad, drikke, arbejde, helbred. Det hører også med. Gud har omsorg for os for én dag ad gangen.
Derefter kommer bønnen om tilgivelse og forsoning i forholdet til Gud og som noget vi skal tage med os som indstilling: vi arbejder på forsoning med andre mennesker, så vidt det står til os, med viljen til at tilgive og gå ind i den proces og når tid er fuldende den. Altså vi udfordres til at gøre op med bitterhed og kulde til fordel for et mildt og åbent og gennemsigtigt sind. Skal det præge os i 2012?
Og til sidst bønnen om at Gud vil lede os sådan i livet, at fristelser og prøvelser ikke bringer os bort fra Gud og i kløerne på Satans dæmoni, men at Gud bevarer os hos sig. En vigtig bøn mod frafald og for vores frelse.
Afrunding: Dit er riget, magten, æren. Vi skal altid slutte med at prise Gud. Al bøns inderste væsen, den bøn, der forbliver i evigheden.
Brug Fadervor til at gennemtænke livet med. Hold fadervor op mod alt det du skal i år!
Vi beder ofte Fadervor sammen ved nogle lejligheder: Ved dåben: Forbøn for den døbte, en udrustning at tage med gennem livet. Den, der ærligt beder sit fadervor, kan ikke gå fortabt. Ved nadveren. bordbøn, som belyser nadveren og nadveren giver det, vi beder om. Ved en begravelse. Den bedes langsomt, ofte beder de pårørende med. Så er det sagt. Ved et dødsleje, ved et møde: Fadervor samler det hele og sætter alt i perspektiv.
At leve i fadervor – det er et godt motto for 2012. Glædeligt nytår. Amen.
Andre prædikener:
Hvad er pinse? Hvad er Helligånd? Ja, -det er ikke så let. Jo, vi kender beretningen fra Apostlene Gerninger, som vi fik læst lige før, -om hvordan He...
Vi lever i en spændende tid med store og vigtige begivenheder. I dag d. 11. september 2011 markeres 10-årsdagen for angrebet på World Trade Center i N...
En kvinde med dårligt rygte kom for at salve ham. Folk råbte til Jesus, at han bare skulle vide, hvad hun var for en. Men Vor Herre sendte hende bort ...
