Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv
Evangelieteksten
Men Jesus svarede dem: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.
Johannesevangeliet 12,23-33
Prædiken
Hvad handler det her liv om, hvad skal det gå med? Det er vel at det går os godt, at vi undgår det værste, har det rart og synes, at vi har det godt. At vi er glade, lever, virker. Oplever noget, der får os til at sige: Hvor er det herligt! Vi kan lide det, der er smukt, flot og dejligt. Og når vi så skal herfra, at vi da må slutte af som dem, der siger: jeg har ikke noget til gode, jeg har oplevet så meget. Så skal vi ikke klage. Er det ikke cirka sådan, vi ønsker det skal gå for andre og for os selv, er det ikke sådan noget, vi mener, når vi ønsker hinanden godt nytår?! Ja, og så er spørgsmålet alligevel, om det er det, der er meningen?! Lad os nu teste vores livsindstilling og tænke den igennem.
Nogle grækere vil gerne se Jesus, opleve Ham, se berømtheden og to af disciplene tager dem med hen til Jesus. Og nu ser de Ham, som Guds herlighed er kommet til jorden i. Sådan. Wauw, stort, smukt, nu skinner det. Men hvad gør Jesus? Han drejer den og viser hvad der virkelig er herligt, nemlig at tidspunktet nu er kommet til, at Han skal løftes op på korset. Nu skal de få at se hvem Han virkelig er, Hans funktion skal slå igennem, når Han skal hengive sig selv for andre på korset.
Han siger om sig selv, at Han er som et hvedekorn. Kornets bestemmelse er ikke blot at være, men at blive lagt i jorden og dø. Kun på netop den måde kan det blive til liv og bære frugt. Jesu herlighed og udstråling vises altså ikke kun, når Han helbreder og gør døden levende og fortæller om hvordan Gud er, men i særdeleshed når Han giver sig selv hen i døden for os.
Hvad er det her for noget? Det er livets mening! Vi er bestemt til at blive givet hen for andres skyld. Derfor er vi her. Det er det smukke, gode, herlige liv. Ikke at vi har det godt, men at vi gør det godt ved at give os hen for andre og lever for noget, der er større end os selv. Kærlighedens liv, hengivenhedens liv. Vi skulle tænke over, at det vigtigste egentlig ikke er at vi forskånes for det og det, men at vort liv bærer frugt! Det så Frans af Assisi. Derfor formulerede han en bøn, som vi skal lytte til nu og så beder vi den sammen i kirkebønnen om lidt.
”Herre, gør mig til redskab for din fred.
Hvor der er had, lad mig så kærlighed,
Hvor der er krænkelse, tilgivelse.
Hvor der er tvivl, tro.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er mørke, lys.
Hvor der er bedrøvelse, glæde.
Guddommelige mester: Hjælp mig,
så jeg ikke så meget søger
at blive trøstet, som at trøste,
ikke at blive forstået, men at forstå,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at vi modtager, det er ved at tilgive, at vi bliver tilgivet og det er ved at dø, at vi bliver født til evigt liv”.
Jesus er inde på det samme: Den, der elsker sit liv, mister det. Han mener ikke, at vi ikke må elske det liv, vi har fået, selvfølgelig må og skal vi det, for det er jo skabt af Gud og en gave fra Ham, men Han vil have frem, at den, der er optaget af sig selv og lever for sig selv, mister livet. Mens den, der ’hader’ sit liv, bevarer det. Med det mener Han ikke, at vi skal ’hade’ vort liv. Det er blot et særligt jødisk udtryk for det, Han mener: Kun den lever, som ikke sætter sig selv højest, men sætter Gud over sig selv og andre foran sig selv. Kun den lever, der taget sit liv på sig og ser sig som en, der har fået livet betroet af Gud, og skal forvalte det som en tjener for Gud på en sådan måde, at han går ind i Jesu følge og følger efter Ham. Den, der gør det, får livet ved han får lov til at være hvor Jesus er her på jorden og i på den anden side. Han æres af Gud ved at løftes op i Guds højhed.
Jesus gik den vej. Han lod sig korsfæste, sådan blev Han på en særlig måde ophøjet og viste os mennesker hvordan Gud er: den der giver sig selv hen for os. Korset står der i verden, markant, fast, tydeligt, brutalt og viser os Gud. Gud går ind i lidelsen, tager den på sig og vender vores nød til opstandelse og liv. På den måde trækker Jesus mennesker af alle slags til sig. Han er Herrens tempelbjerg som korsfæstet og derefter som tronende ved Guds højre side. Der er kærligheden, der er hengivenheden, dyb og sejrende.
Det er godt liv. Vi har fået det for intet, giv det for intet. Hvad skal mit liv gå med? At give det væk!
Jesus gik den vej. Han lod sig korsfæste, sådan blev Han på en særlig måde ophøjet og viste os mennesker hvordan Gud er: den der giver sig selv hen for os. Korset står der i verden, markant, fast, tydeligt, brutalt og viser os Gud
Det gjorde Jesus. Også gennem det, der var så svært. Han rystede af angst, så meget at Han søgte at undgå det. Men Han blev klar over, at Han skulle stå det igennem. Det er det eneste, der kan skabe nyt liv og overvinde ondskabens seje vilje. Den, der lider i kærlighed, vinder.
Det her betyder ikke, at vi skal idyllisere lidelsen, så vi plager os selv. Jesus søgte som vi så at undgå den. Og lidelsen skal engang ophøre, når der ikke skal være smerte og sygdom og død mere. Og vi må være glade for at leve og tage imod alt godt af Guds hånd, men der er tider, hvor noget lægges på os, som vi ikke skal rende fra. Der er liv, der kun kan lides ind i verden. Der er noget, der kun komme til live, gennem nederlag, tab, afmagt, død. Der er noget i os, der skal dø, for at liv kan pible frem. Det gamle menneske i os skal dø ved anger og syndsbekendelse. Kun sådan kan det nye vokse frem, troens menneske, håbets og kærlighedens menneske. Når vi ser det hos Jesus og hos andre mennesker, så takker vi for det og vi bakker op om Franses bøn. Den ligger til jer derude i forhallen, I kan tage den med hjem, have den på jeres natbord og leve resten af livet i den: hengivenhedens liv, den virkelige herlighed. Amen.
Andre prædikener:
Jesus svarede: ”Jeg er vejen, sandheden og livet.” I de første årtier efter Jesu død hed kristendommen iflg. Apostlenes Gerninger: ”Vejen”, og de kris...
Vi kan hverken tænke os frem til den opskrift eller anstrenge os så meget, at vi lærer den at kende. Guds bud, de ti bud, er der mange der kender. Og ...
Hvor meget forstår vi egentlig? Vi har vores kasser og rammer at forstå vores liv indenfor og altid inden for rimelighedens grænser, ikke for meget ti...
