Der er det ejendommelige ved at miste et menneske, vi holder rigtig meget af og er stærkt knyttet til, at det er som om personen bliver ved med at leve i os, selvom han eller hun er nok så død og ligger begravet ude på kirkegården. Den person er ligesom blevet en del af os i en sådan grad, at vi bliver ved med at blive mindet om den pågældende
Det var en helt almindelig hverdag. Det var overskyet, og morgenen lignede de fleste andre morgener. Da lød der et brag som ved et kraftigt jordskælv. Væggene begyndte at ryste. Dele af loftet fra etagen ovenover sank stødvis sammen, og han så to af sine kollegaer blive knust under murbrokkerne. Der opstod panik overalt. Og der lød højlydte råb om hjælp ude fra receptionen. Selv lå han som forstenet på gulvet – helt lamslået og ude af stand til at begribe, hvad der foregik.
Gud har lånt store værdier ud til os, som vi i frihed og med glæde må disponere over og leve vores liv ud fra. Lad os huske at bruge nogle af vores muligheder til at lette tilværelsen for mennesker, der er kommet i bekneb.
En dag er det os, Gud med rette kan spørge: Hvad har du egentlig drevet det til i de mange år, du har levet i verden, og ud fra de mange muligheder, du fik undervejs? Hvad blev der af den daglige taknemmelighed, du skyldte mig? Hvordan ku´ du dog komme dertil, at du tog det som en selvfølge?
At bede er i sig selv noget af det nemmeste i verden. Enhver kan finde ud af bede. Vi behøver ikke at lære nogle bestemte, svære ord. Vi kan bare bruge vores egne ord og tale frit med Gud.
De bønner, vi beder, er ikke ligegyldige remser ud i den blå luft. Det er nødråb, der berører Gud – og kan påvirke Ham til at gribe ind.Mange af os har nok prøvet at bede Gud om noget, og bagefter oplevet, at der ikke skete noget som helst.
De fleste, der beder til Gud, kender til, at vi bad, fordi vi havde hårdt brug for, at Han ville hjælpe os. Men Han gav os ikke noget svar tilbage på det, vi bad Ham om. I hvert fald ikke et svar, som vi kunne høre. Og Han sendte ikke nogen løsning på det problem, vi stod med.