Der er noget særligt ved at indtage et måltid. Det gælder maden og det underfulde ved næringens fænomen, vi spiser og får kræfter og hvis man er flere, også fællesskabet og samtalen. Gud er måltidets Gud, måltidet er helligt, fordi det er en gave, som kalder på vores undren og tak.
Jesus er opstået. Vi forstår det ikke, men det er sket: Han er ikke død mere, Han er ikke lig mere, Hans krop ligger ikke i graven, Hans knogler endte aldrig i den lille benkiste. Jamen, når det kan ske, kan alt ske. Så er der ikke mere noget, der er stensikkert. Nu kommer der til at ske forvandling. Vores verden vendes på hovedet. Det er til at blive helt bange af.
Guds ord er en ’hemmelighed’. Det betyder ikke, at det er tågesnak og ikke hænger sammen. Nogen af dem, hører det, hører ingenting og forstår intet. Hvorfor? Hvis de ikke lader sig gribe og forme af ordet, så kan de ikke opdage, hvad hemmeligheden er, så finder de ikke skatten, så opdager de ikke, at de er elsket af Gud
Der findes megen søgen blandt mennesker. I visse miljøer er det ligefrem fint at søge, men ikke slet så fint at finde. De vil søge, men de vil ikke finde. Men her først i det nye år, hvor året er nyt og nøgent, vi famler os frem og det højstemte er væk, får vi en opfordring til at søge, ja og et løfte om finde!
Jesus levede på et konkret sted på jordkloden, i en bestemt kultur, med bestemte skikke. Hans forældre troede på Gud og de fulgte den jødiske lov. At være menneske har at gøre med at høre til et sted, leve i en kultur, på en bestemt tidspunkt og tale et bestemt sprog